Made in U.S.A.!
TruArc™ 10 Baseplate Compass fra amerikanske Brunton er et teknisk kompas til krævende adventure race og multisport, men så sandelig også til friluftsbrug i al almindelighed. Et virkelig lækkert og gennemført kompas, tilført den seneste teknologi med mange smarte funktioner.
Brunton TruArc™ 10 Baseplate Compass er bl.a. udstyret med TruArc™ Global Needle System, som er et genialt system, der gør det nemt og hurtigt at korrigere for den globale misvisning – helt uden brug af værktøj! Og den pålidelige Ever-North™ -magnetnål lader sig ikke påvirke af metaller, batterier eller andre kompasser, der måtte være i umiddelbar nærhed. Gradaflæsningen foregår gennem forstørrelsesglas for præcis aflæsning.
Dette gennemførte kompas er endvidere udstyret med et grebsvenligt kompashus, lineal i millimeter og mange forskellige romerskalaer fra 1:1.000 og helt op til 1:250.000 (herunder bl.a. 1:62.500 og 1:63.360). Derudover er det udstyret med let aflæselige orienteringslinjer, deklinationsskala, stencilhuller, så positioner (og GPS-koordinater) kan markeres på kortet og afrundede kanter. På selve bundpladen sidder der en selvlysende markør i bundpladens længderetning, ligesom selve gradaflæsningen er lavet med en selvlysende markør, så man også i mørke kan aflæse den rette pejling.
Og så leveres TruArc™ 10 Baseplate Compass selvfølgelig med aftagelig sikkerhedssnor.
Magnetkompasset er for så vidt et relativt simpelt instrument, men der arbejdes fortsat i alle de tekniske detaljer og funktioner, som gør orientering og navigering meget lettere og endnu mere præcist.
Kompasset er et vigtigt instrument, der naturligvis bør findes i ethvert friluftsmenneskes standardudrustning, uanset verdensdel, aktivitet eller eventyrets omfang. Da kompasset i sagens natur ikke er batteridrevet, vil det være en trofast og pålidelig følgesvend, der hjælper dig med at holde den rette kurs på alle turene i mange år frem.
www.youtube.com/embed/FYseZA1P920








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.