Let, vandtæt og fantastisk velsiddende!
Maverick Mid GTX® er italienske Scarpas bud på en vandtæt Gore-Tex® mid-støvle, dvs. en støvle med et kortere skaft, der netop lige går op over og støtter omkring ankelen, og samtidig en støvle, hvor der udelukkende er anvendt syntetiske materialer, så støvlen dels er meget hurtigttørrende og dels meget nem at vedligeholde. Således byder Maverick Mid GTX® på den fornødne ankelstøtte, når du skal på dagture moderat kuperet fjeldterræn med en ikke alt for stor rygsæk. Og samtidig er den så behagelig at have på, at den også er oplagt herhjemme som en allround vandrestøvle.
Denne udtalte komfort skyldes dels den særlige ACTIVimpact Technology™, som er en konstruktionsproces, hvor der anvendes materialer, der i udtalt grad hjælper med at absorbere den negative påvirkning af stødene fra underlaget. Dette reducerer i sagens natur belastningsgraden på fødder og ankler, så du lettere kan overføre din energi til den givne aktivitet. Og dels skyldes det opbygningen af ydersålen, som tager udgangspunkt i Scarpas egen Crossover HDR, der er en slidstærk og robust ydersål, som samtidig tilgodeser de både selvrensende og stødabsorberende egenskaber. En fremragende ydersål, der endvidere har en unik evne til at opretholde kontakten med underlaget – også i lidt mere kuperet terræn.
Den stødabsorberende mellemsål er af EVA med to forskellige densiteter afhængig af placering og dennes belastning, og omkring hælen er der placeret en kappe af formstøbt TPU for optimal støtte og retningsstabilitet.
Overdelen er fremstillet af syntetisk læder og paneler i ventilerende mesh-polyester, der tilsammen giver den rigtige støtte omkring foden og giver støvlens dens både hurtigttørrende og åndbare egenskaber. Over tæerne og ved hælen er støvlen ekstra forstærket med en speciel gummibelægning, som tager de hårdeste knubs. Gore-Tex® -membranen gør støvlen helt vandtæt, men altså samtidig åndbar. Den anatomisk velformede opbygning og den brede, velpolstrede pløs gør, at denne støvle passer langt de fleste fødder. Der er simpelthen bedre plads til tæerne, end i andre tilsvarende modeller. Snøresystemet fortsætter tilpas langt ud på støvlens snude og sikrer dermed en optimal støtte i hele støvlens længde.
Skal du fx en tur til de norske sommerfjelde, hvor du bor på fjeldstue og udelukkende tager dagture ud derfra, eller vandrer du primært på stier og veje herhjemme, vil Maverick Mid GTX® være helt oplagt. Den sidder virkelig godt og anvendelsesområdet er umådelig stort.





















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.