En virkelig lækker lædersko med skindforing!
Denne uhyre komfortable Kalipé Free Women fra Scarpa repræsenterer på fornem vis det udtryk, der forener den italienske æstetik med den funktionalitet og udtalte komfort, som kendetegner en robust og meget alsidig lædersko til primært det urbane brug, men også til en længere travetur i ny og næ.
Overdelen er fremstillet af det lækreste, smidige og velgarvede læder, hvor de mest udsatte områder over snuden og omkring hælen er ekstra forstærket med slidstærkt gummi. Indvendigt er skoen foret med handskeskind, som sikrer det helt optimale klima og den rette varmeregulering omkring foden. Den øverste kant er ligeledes foret med en smidig skind, som øger komforten og den generelle slidstyrke.
Den udtagelige indersål, der forstærker den udtalte stødabsorption og den generelle komfort, er af formstøbt og perforeret EVA, som ligeledes bidrager til skoens meget fine åndbarhed. Mellemsålen er af en formstøbt EVA i afstemt tykkelse afhængigt af placering og belastningsgrad, som afstedkommer skoens meget fine og afbalancerede stødabsorption.
Ydersålen er af en særlig friktionsgummi, som ikke alene er slidstærk, men som også sikrer komfort og et godt og sikkert greb i det kuperede terræn på alle typer underlag.
Således er Scarpa Kalipé Free Women en aldeles fremragende og meget velsiddende og alsidig lædersko med et meget stort anvendelsesområde, men som primært henvender sig til almindeligt hverdagsbrug i den urbane jungle.







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.