Cyclone S GTX®er italienske Scarpas bud på en vandtæt Gore-Tex® -støvle, der går godt op over og støtter omkring ankelen og altså dermed en støvle, som giver den fornødne ankelstøtte, der skal til, når du fx skal på vandreture i lidt mere kuperet terræn med rygsæk på ryggen. Og samtidig er den umiddelbare komfort så fortrinlig, at den – uden at kræve den store tilvænning – også er oplagt herhjemme som vandrestøvle på turen gennem skoven eller på vandrestierne.
Denne gode komfort skyldes dels den særlige konstruktion, hvor støvleskaftet og forfoden på nøje udregnede områder er gjort ekstra smidige, så man opnår et mere kraftfuldt afsæt, og dels opbygningen af sålen, som tager udgangspunkt i en nyudviklet Vibram® -sål, der er en helt speciel type ydersål, udviklet af anerkendte Vibram® og Scarpa i fællesskab. Denne såltype har på nøje udregnede punkter nogle specielt udformede og selvrensende profiler både forrest og på det bagerste stykke af sålen. Dette giver støvlen et ekstremt godt greb ved både op- og nedstigninger og ved pludselige opbremsninger, samtidig med, at sålen markant nedsætter stødbelastningen, sammenlignet med traditionelle såler fra Vibram®. Så der bliver forsket og arbejdet meget i sålernes udformning og materialevalg, for dine støvler skulle jo gerne kunne stå fast i både vådt græs, på glatte sten, på is, i mudder og på stejle grusstier. En sål er bestemt ikke bare en sål!
Den stødabsorberende mellemsål er af formstøbt PU med en udformning, som tilgodeser belastningsgraden på de pågældende områder. I mellemsålen er der placeret et 3D Anti-torsion indlæg af formstøbt nylon for god torsionsstivhed og retningsstabilitet, hvilket forstærkes af den særlige konstruktion af mellemsålen, hvor den er trukket op omkring hælen for at give mest mulig støtte. Grundet støvlens moderate fleks, har den en unik evne til at opretholde sålens kontakt med underlaget – også i kuperet terræn.
Overdelen er fremstillet af slidstærkt 1,8 mm italiensk Perwanger® -ruskind, der giver den rigtige støtte omkring foden og har rigtig gode, varmeregulerende egenskaber. Over tæerne er støvlen ekstra forstærket med et særligt gummilaminat, der tager de hårdeste knubs. Gore-Tex® -membranen gør støvlen helt vandtæt, men samtidig åndbar, og den tilpas fodformede opbygning og den brede, velpolstrede pløs gør, at denne støvle passer langt de fleste fødder. Der er simpelthen bedre plads til tæerne, end i andre tilsvarende modeller. Det letløbendee snøresystem fortsætter tilpas langt ud på støvlens snude, og sikrer dermed en optimal støtte i hele støvlens længde.
Skal du fx en tur til de norske sommerfjelde, hvor du bor på fjeldstue, og udelukkende tager dagture ud derfra, eller skal du på en længere tur herhjemme, hvor du vandrer med 8-10 kilo i rygsækken, vil Cyclone S GTX® være et oplagt valg. Af sokker til den støvle burde du til sommerbrug unde dig selv at prøve en SmartWool Hiking Liner Crew som indersok under en fx SmartWool PhD Outdoor Light Crew. En kombination, vi garanterer dig, du ikke vil fortryde!
Scarpa Cyclone S GTX® er så let og velsiddende, at den ind imellem vandreturene i de skandinaviske fjelde givetvis vil blive din foretrukne go-to støvle herhjemme, når der skal gås lidt længere ture i skove og på stier med eller uden vandrestavene.
En aldeles fremragende og gennemført støvle med et meget stort anvendelsesområde!





















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.