Salomon er et mærke, der nok ikke kræver den store præsentation. Deres uhyre velsiddende terrænløbesko er velkendt blandt entusiaster og mærket må anses som værende markedsførende på det felt, ligesom mange almindelige hverdagsbrugere har fundet glæde ved skoenes fantastiske pasform og komfort.
Run your hike! Salomons sko til trail running har rent faktisk et stort anvendelsesområde. Deres vandrestøvler og trekking-sko har vi haft stor succes med, så derfor udvider vi sortimentet med denne både vandtætte og åndbare XA Rogg 2 GTX® Women, som egentlig er en sko udviklet til moderat trail running, men den gør sig faktisk også rigtig godt til den lette sommervandring eller speed-hiking, altså til de vandreture, hvor man har meget travlt, dvs. man ind imellem vandringen også smålunter eller ligefrem løber – og gerne med lette trekking-stave. Men man behøver altså ikke at speed-hike for at finde glæde ved Salomon XA Rogg 2 GTX® Women, for her er tale om en både let og fantastisk velsiddende sko med en god retningsstabilitet og en super stødabsorption.
Og dermed er XA Rogg 2 GTX® Women som nævnt også oplagt som travesko til den lette vandring i vådt vejr eller under våde forhold, som let rejsesko eller som behagelig hverdagssko i al almindelighed. En stabil og yderst komfortabel sko, der byder på en nøje afstemt stødabsorption.
XA Rogg 2 GTX® Women er bygget op omkring Salomons eget Advanced Chassis™, der giver stabilitet og beskyttelse, når skoen bruges på kuperede underlag af forskellig beskaffenhed, medens der stadig sikres det helt rigtige afsæt eller rebound mellem hæl og forfod. Mellemsålen er Salomons ekstra stødabsorberende EnergyCell™, der kombinerer løbeskoens fleksibilitet og udtalte stødabsorption med vandreskoens retningsstabilitet og støtte. Dette opnås gennem denne formstøbte EVA i mellemsålen med to forskellige densiteter og den særlige ydersål, som desuden sørger for at opretholde sålens kontakt med underlaget – også i mere kuperet terræn med blødere underlag. For at højne komforten og støtten under foden, er Salomon XA Rogg 2 GTX® Women desuden udstyret med en Ortholite™ indlægssål, som er en stødabsorberende og anatomisk korrekt formet indersål sammensat af skum af Ortholite™ og ekstra støttende EVA-skum omkring hæl og svang.
Den kraftigt profilerede Contagrip® MD ydersål er fremstillet af slidstærkt gummi med særlig profilskæring og giver et sikkert greb på især våde og mudrede underlag. Desuden vil den ikke sætte mærker eller trække striber, som andre indfarvede såler. En speciel plade under forfoden beskytter foden mod hårde tryk fra skarpe sten og andre hårde genstande.
Salomon XA Rogg 2 GTX® Women er fremstillet med en overdel af en kombination af ventilerende mesh og slidstærkt kunststof på mere udsatte steder. Den gennemprøvede Gore-Tex® -membran gør skoen både vandtæt og åndbar. Henover tæerne er skoen ekstra forstærket med en stødabsorberende og forstærkende Bull-Bar™ gummiforstærkning, og denne opbygning gør skoen let, slidstærk og ekstremt hurtigttørrende. Den lave opbygning og brede, velpolstrede pløs gør, at skoen passer langt de fleste fødder og den specielle ‘mud guard’, der dækker det meste af pløsen, hindrer effektivt småsten og andet i at finde ned i skoen. Inderst er skoen foret med formstøbt EVA og varmeregulerende mikrofiber, der sikrer superb komfort og et virkeligt godt klima i skoen.
Salomons eget SensiFit™ System bevirker, at overdelen af skoen på ekstrem smidig vis smyger sig om foden. Sammensnøringen foregår ved hjælp af det smarte Quicklace™ -system, som består af et snoretræk ophængt i særligt letløbende snørehægter, der gør både sammensnøring og afmontering meget nem og problemfri – også med kolde og våde fingre. Snorelukningen gemmes efter sammensnøring væk bag en lille løkke forrest på pløsen, så den ikke sidder i vejen.
En alsidig og meget, meget komfortabel sko!

























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.