Den fikse Opinel No 8 Outdoor er perfekt til alle former for friluftsaktiviteter til lands såvel som til vands.
Den er som skabt til mountaineering, trekking, klatring og kajakture, hvor det modificerede og drønstærke Sandvik 12C27 knivblad af rustfrit stål med sin tykkelse på 2,5 mm. er udviklet til det ekstra krævende brug, hvor der tages fat! Det savtakkede parti inderst på klingen skærer sig nemt og hurtigt igennem både naturreb og syntetiske reb, og når kniven er foldet ud låses klingen selvfølgelig med låseringen, så du ikke kommer til skade.
Det strukturerede skæfte af to forskellige typer high-end plast sikrer et godt og sikkert greb omkring kniven, både i vådt vejr og hvis temperaturen ligger i de absolut yderpunkter.
Skæftet er udstyret med en smart nødfløjte, som sparker ca. 110 db af sig, så du kan påkalde dig den fornødne opmærksomhed i en radius på mere end 300 meter.
Og så kan du selvfølgelig montere kniven i udstyrsløkken på rygsækken eller i bæltet.
De franske foldeknive fra Opinel er legendariske. De fleste er – eller har været – i besiddelse af et eller flere af disse små vidundere, som er kendetegnet ved en fantastisk kvalitet sammenholdt med en yderst fornuftig pris. Opinel-knivene er lavet til at blive brugt og tåler det hårde brug!
Historien om Opinel starter i 1890, hvor Joseph Opinel fremstiller sin første Opinel-kniv i en lille landsby nær Saint-Jean-de-Maurienne i Savoie. Allerede i 1897 bestod serien af 10 forskellige størrelser, nummereret fra No 1 til No 12 og modellerne lignede til forveksling dem, der er på markedet i dag.
I 1901 byggede Joseph Opinel sin første fabrik i Pont de Gévoudaz, hvor han bl.a. udviklede en maskine, der skulle kunne fremstille skæfterne. I 1909 fik Opinel sit første varemærke med ‘The Crowned Hand’ som i dag er indgraveret i alle deres knivblade, og en decideret masseproduktion af de populære knive blev en realitet i 1914.
Igennem tiden har Opinel vundet adskillige priser og høstet mange udmærkelser, men én af de større er nok, da Opinel i 1985 fik en plads i Victoria and Albert Museum blandt verdens 100 bedste designs sammen med Porsche 911 og Rolex-uret. Ret godt gået af en lille og simpel lommekniv af træ og stål!









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.