Dine gaiters’ primære formål er at sikre, at der ikke kommer sne og fugt ned i støvlerne – ganske enkelt! Derudover giver de en ganske god varme omkring læggen, hvilket især er en stor fordel i det forblæste, højalpine miljø.
Desuden skal en gaiter være slidstærk, nemme at tage af og på samt lette at justere med store handsker eller luffer på. Og alle disse egenskaber besidder denne velforarbejdede Alpine Spirit Waterproof Gaiters!
Alpine Spirit Waterproof Gaiters er en kraftig gamache, lavet til de hårdeste brug. Overdelen er lavet i en riv- og slidstærk, trelags 70 Denier Gore-Tex® Performance® Nylon, der effektivt holder sne og vand ude, så du holdes varm og tør. Omkring anklen er gamachen lavet i en ekstrem stærk RazorGuard™ Nylon, der bedre tager sliddet fra de skarpe kanter fra såvel ski som steigeisen.
Det elastiske hælparti og det elastiske panel omkring anklen sikrer, at gaiteren passer rundt om snart sagt alle typer støvler. Gaiteren åbnes og lukkes ved hjælp af en kraftig Velcro® -lukning – en meget sne- og vandtæt løsning, der samtidig er nem og hurtig at betjene. En lille krog ved den nederste knaplukning er tiltænkt støvlens snørebånd eller spænde, således gamachen, sammen med den indstillelige Hypalon® -rem under foden, holdes sikkert på plads.
Under knæet strammes gamachen bagtil sammen med en enhåndsjusterbar snorelukning, der let lader sig betjene med handsker på.
Montane Alpine Spirit Waterproof Gaiters er hermed en oplagt gamache til både krævende trekking i ufremkommeligt terræn, isklatring eller til bjergbestigeren, der færdes i det våde og kolde miljø.
Montane er et relativt lille firma, der i Danmark lever en forholdsvis anonym tilværelse. Og det er der en ganske åbenlys årsag til, for firmaet, der har adresse i Nordengland, tæt på den skotske grænse, fremstiller ikke kommerciel beklædning, der blot skal se godt ud i gadebilledet, nej, Montanes beklædningslinje kendetegnes først og fremmest ved ekstrem lav vægt, lille pakkevolumen og en ekstrem høj grad af funktionalitet.
Montane er ejet og drevet af folk med stor passion for spektakulære, sportslige udfordringer under de mest krævende omstændigheder. Og uanset, om du cykler, løber eller klatrer, er kravene til beklædningen under de forhold de samme, nemlig den lave vægt og lille pakkevolumen, der giver dig ekstra energi og plads til at medbringe proviant og andet udstyr og så den rette balance mellem åndbarhed og vandtæthed. Og den brede beklædningslinje giver forbrugeren en forbilledlig mulighed for at vælge det helt rigtige produkt til den givne aktivitet.





















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.