Denne Ridge Flex Mid WP fra Keen er en robust og fantastisk velsiddende vandre- og fritidsstøvle, som er fremstillet af de bedst tilgængelige materialer.
Det særlige ved denne model, er det patenterede KEEN.BELLOWS FLEX™ -system, hvor flekspanelet over forfoden afstedkommer en række åbenlyse fordele. For det første kræver det ca. 60% mindre energi at bøje støvlen fremme ved tæerne, så hvert skridt føles lettere, og for det andet er det mere slidstærkt, end den traditionelle konstruktion, da det oftest er på dette forreste stykke af støvlen, at læderet krakelerer og svækkes med tiden.
Den øverste del af skaftet er fremstillet af slidstærkt kunststof, men ellers er overdelen primært af ekstra kraftigt, olieret kernelæder, som føles fantastisk lækkert mellem fingrene. Den velpolstrede pløs aflaster effektivt trykket fra snørebåndene og den underliggende KEEN.DRY™ -membran holder dine fødder tørre, uanset om du bevæger dig gennem den regntunge storby eller skov til fods eller cykler til og fra arbejde eller studie i møgvejr. Støvlen er indvendigt foret med en svedtransporterende kunstfiber, som giver god åndbarhed og superb varmeregulering.
Ydersålen er med en særlig teknik lagt direkte på læsten, hvilket sikrer en ekstrem stærk overgang mellem overdel og sål. For at give den rette afvikling af gangen og en ordentlig retningsstabilitet er støvlen bygget op omkring et afstivende TPU-skelet af hård nylon under svangen. Dette skelet er indstøbt i en formpresset EVA med forskellige densiteter, som sikrer en perfekt stødabsorption og stor komfort – også efter en hel dag med mange kilometer. Den udtagelige og formstøbte EVA-indersål er anatomisk formet, så den yder optimal svangstøtte og nøje tilpasses fodens konturer. Denne indersål former sig helt efter dit fodaftryk, og dermed tilpasser sig den stødabsorption, du har brug for.
Den slidstærke ydersål er lavet med en relativ grov profil, der dels virker selvrensende og dels giver et rigtig godt bid i snart sagt alle typer underlag. Over tæerne er Ridge Flex Mid WP udstyret med den karakteristiske KEEN.PROTECT™, der effektivt beskytter tæerne mod slag og stød.
Pasformen i en Ridge Flex Mid WP er typisk for Keen, nemlig en god bredde over forfoden, som giver plads til tæerne og ikke virker hæmmende. Den optimale pasform og støtte muliggøres af det velfungerende snøresystem, som dels fortsætter tilpas langt ud over vristen og dels er direkte forbundet med en genial hælrem, som optimerer grebet omkring hælen væsentligt. Og bemærk lige de ekstra gedigne metalhægter på støvlens øverste del – de er lavet til at holde!
Så her har Keen lavet en både flot og særdeles robust støvle med et meget stort anvendelsesområde. Men prøv selv at stikke foden i en Keen Ridge Flex Mid WP og du vil give os ret i, at dette er en støvle noget ud over det sædvanlige!



















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.