I 2022 var det 90 år siden, at brødrene Steinar og Sigmund Helle byggede deres egen smedje og begyndte at lave knive på slægtsgården i Holmedal, så da børnebørnene, Jan Steffen og Svein-Erik Helle, designede dette års limited-edition knive, ønskede de at ære deres bedsteforældre ved at designe et par knive, der bevarede essensen af deres bedsteforældres designfilosofi.
Denne JS Classic Knife – 2022 Limited Edition, som altså er Jan Steffens design, er udstyret med en 110 mm. lang og højglanspoleret trelags og 3 mm. tyk H3LS-klinge med en elegant tilspidsning langs klingens ryg. Håndtaget er på 107 mm. og er fremstillet af olieret masurbirk kombineret med delikate røde læderskiver. Et lille, men tydeligt fingerstop gør dig opmærksom på, hvor skæftet slutter, og den skarpe klinge begynder.
Den matchende læderskede med de karakteristiske røde syninger er præget med det originale Helle-logo i 1930’er-stil. Udført i sort og som nævnt med røde syninger for at ære smedjen, som Jan Steffens bedstefar stod for at drive.
Og så leveres dette attraktive samlerobjekt naturligvis også med pudseklud.











Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.