Du må ikke lade dig skræmme af det alpine udtryk på denne Ferrata II GTX® fra tyske Hanwag, for nok er det en støvle, som kan bruges til via ferrata, gletsjervandring og moderat alpinisme, men prøv at stikke foden i den og du vil opleve en umiddelbar komfort og pasform i denne støvle, som man kun finder i en fuldblods vandrestøvle fra markedets måske førende producent af fodtøj til krævende friluftsbrug! Og tyske Hanwags rødder i det alpine miljø fornægter sig ikke i dette vidunder af en bjergstøvle, som grundet den ekstremt lave vægt, velovervejet materialevalg og uovertrufne pasform også er ganske oplagt til mere traditionel vandring og trekking som vi kender det her i Skandinavien.
Hanwag Ferrata II GTX®, som naturligvis er forberedt til steigeisen, er en meget innovativ og som nævnt ganske let vandrestøvle, fremstillet med en overdel af dels robust mikrofiber/kunstlæder, dels en imprægneret og slidstærk Cordura® og dels Hanwags eget LFX™ -design, der bygger på paneler af stretch-nylon omkring ankel og den øvre del af skaftet for optimal pasform og komfort. Denne materialesammensætning sikrer en meget stor slidstyrke og resulterer samtidig i en støvle, der bevarer sin struktur og støtte omkring foden i hele støvlens levetid. Under den robuste overdel er der naturligvis placeret en helt vandtæt og åndbar Gore-Tex® -membran, så vand og sne ikke finder ind gennem støvlen, og det rette klima omkring foden opretholdes. En ekstra kraftig gummiforstærkning langs hele støvlens kant beskytter effektivt mod skarpe klippekanter og giver desuden god retningsstabilitet og bedre vandtæthed mellem overdel og sål end de klassiske randsyede støvler.
Hanwag Ferrata II GTX® er udstyret med en fugtabsorberende foring af Cambrelle® med varmeregulerende mikrofiber mellem inderfor og Gore-Tex® -membran. Og for at beskytte membranen, er der mellem membran og støvlens overdel og sål pålamineret et slidstærkt net af finmasket nylon, ganske som vi kender det fra trelags Gore-Tex® -jakker. Hele herligheden er selvfølgelig samlet i én sok uden generende sømme, der vil belaste membranen unødigt. Hermed maksimeres støvlens åndbarhed og membranens levetid forlænges væsentligt.
Den innovative opbygning af TubeTec™ -sålen byder på et særligt TPU-panel mellem sål og overdel, som dels giver optimal støtte omkring foden, dels forlænget levetid og dels sikrer en langt mere smidig overgang mellem sål og overdel, så overdelen og selve sålen i udtalt grad føles som ét hele. Denne teknologi reducerer vægten af hele sålkonstruktionen betragteligt og afstedkommer hermed den rette kombination af lav vægt og fantastisk god retningsstabilitet.
Den integrerede mellemsålskonstruktion er bygget med udgangspunkt i fire væsentlige faktorer, nemlig en afstemt stødabsorption, optimal komfort, lav vægt og så en uovertruffen funktionalitet, som kommer til udtryk i form af den perfekte harmoni mellem torsionsstivhed og en optimal føling med underlaget. Dette er opnået ved at anvende en graderet og formstøbt TPU-mellemsål, hvorunder der ved hæl og forfod er placeret et ekstra stødabsorberende mellemlag af polyurethan (PU) med taperet tykkelse afhængig af belastningsgrad. Denne konstruktion absorberer effektivt stødene, holder til det hele og bliver ikke trådt flad med tiden.
Ydersålen er den nyudviklede Vibram® Mont Compound™, der er en helt speciel type ydersål, udviklet af anerkendte Vibram® og Hanwag i fællesskab. Denne perfekt profilerede alpinsål har på nøje udregnede punkter nogle specielt udformede og selvrensende profiler både forrest og på det bageste stykke af sålen. Dette giver støvlen et ekstremt godt greb ved både op- og nedstigninger og ved pludselige opbremsninger, samtidig med, at sålen nedsætter stødbelastningen med omkring 20%, sammenlignet med traditionelle såler fra Vibram®. Så der bliver forsket og arbejdet meget i sålernes udformning og materialevalg, for dine støvler skulle jo gerne kunne stå fast i både vådt græs, på glatte sten, på is, i mudder og på stejle grusstier. Og så kan sålerne selvfølgelig udskiftes hos Hanwag, hvis det bliver nødvendigt!
Den specielle skæring i overdelen omkring ankelleddet og det specielle snøresystem, der på den forreste del er hængt op i særlige webbing-løkker og som fortsætter langt ud på støvlens snude, sikrer en nem, tæt og ensartet sammensnøring med mulighed for at fastlåse snørebåndene ved hjælp af de selvlåsende ‘Click Clamps’ for en præcis og uafhængig sammensnøring mellem vrist og skaft.
Og dermed er Ferrata II GTX® en aldeles fremragende støvle til forskellige former for alpinisme, men så sandelig også en formidabel vandrestøvle til krævende fjeldvandring med tung rygsæk. Og grundet den forbavsende lave vægt er den bestemt også oplagt til lidt lettere sommerture med moderat oppakning – altså en rigtig allrounder!
Hanwag – 90 years of alpine experience
En enestående passion og dedikationen til et godt håndværk har altid kendetegnet tyske Hanwag. Den nærmest legendarisk gode pasform har gennem tiden resulteret i et hav af udmærkelser og priser og en stor undersøgelse har da også vist, at Hanwag er den af de store, tyske fodtøjsproducenter, der har de mest tilfredse kunder. Det er der en åbenlys årsag til. Men prøv selv at stikke fødderne i et par Hanwag – de sidder fantastisk og man har ikke den fornemmelse af, at støvlen kræver samme tilvænningsperiode som vandrefodtøj fra andre store fodtøjsproducenter.
Historien om den hæderkronede, tyske støvleproducent, Hanwag, starter tilbage i 1921, hvor Hans Wagner fremstillede sit eget randsyede læderfodtøj til krævende bjergbrug. Lidet anede han, at det skulle blive kimen til det, der i dag må anses for at være blandt markedets absolut bedste og mest anerkendte fodtøjsproducenter.
Hanwag har sine rødder dybt plantet i den smukke og bjergrige landsdel, Bayern, nærmere betegnet i Vierkirchen. I dette inspirerende område blev virksomheden med de stolte traditioner grundlagt og her ligger den fortsat.
Det startede med klassisk, randsyet fodtøj, som midt i 1920´erne blev suppleret med de første skistøvler til turbrug fremstillet i læder. Og helt frem til 1940 blev alt det randsyede fodtøj syet i hånden, men herefter blev den dobbelte randsyning dog overladt til maskinerne. Hanwag voksede i efterkrigsårene stødt og roligt og i 1970 påbegyndtes udviklingen af den første alpine skistøvle, kaldet Haute Route, som i de næste ti år var den absolutte referencestøvle, når det gjaldt alpine skistøvler. I de følgende år udviklede andet specialfodtøj til bl.a. klatring, paragliding og andre specialaktiviteter.
Vi er i Friluftslageret meget glade og stolte over at få lov til at kunne videreføre Hanwags stolte traditioner her i Danmark.
https://youtu.be/ziYbGhwd45Y
https://youtu.be/BI67uQMr9js








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.