Vi har længe ledt efter de helt rigtige gummistøvler, hvor såvel pasform, funktion og slidstyrke skulle adskille fra det, man ellers finder på det store marked – og endelig har vi hos Gateway1 fundet det helt rigtige!
Stifterne af Gateway1 har tidligere repræsenteret ét af de helt store canadiske mærker, men nye ideer har fået dem til at gå egne veje. Og det er lykkes så godt, at vi nu kan præsentere en række forskellige gummistøvler, der i sandhed er noget ud over det sædvanlige!
Den robuste Field Master 18″ 4 mm Side-Zip er en både varm og kraftig gummistøvle til såvel jagt som til andre former for krævende friluftsaktiviteter, der kræver en høj og helt vandtæt støvle med en pasform, aflastning og komfort, der er helt unik! Den leveres med to forskellige typer indlægssåler, så pasformen kan tilpasses efter det pågældende behov.
Overdelen består af G1® 70 Vulcanized Natural Rubber™, som selvfølgelig primært er naturgummi, hvor forstærkningen er trukket ekstra op over vristen. Gummiet er trukket ud over en 4 mm neoprensok, hvilket først og fremmest sikrer en lun gummistøvle, som holder foden tør, men den smidige naturgummi har også den store fordel, at det forbliver fleksibelt ved lave temperaturer og kuldegennemslaget er, modsat traditionelle PVC-støvler, begrænset til et minimum. Ydermere bevirker denne fantastiske gummitype, at Field Master 18″ 4 mm Side-Zip nærmest smyger sig om foden med en perfekt pasform til følge.
Men husk, at naturgummi er et levende materiale, som skal plejes. Ganske som du plejer dit dyrebare læderfodtøj. Med tiden vil de naturlige olier i dine gummistøvler forsvinde fra gummiet, hvilket afstedkommer en udtørring og krakelering af overfladen. Til vedligeholdelse anbefaler vi Granger’s Rubber Boot Care, som er særligt sammensat til at behandle og gendanne den skinnende og beskyttende finish på alt gummifodtøj. Rubber Boot Care er nemlig yderst effektiv i forhold til både at fjerne den matte overfladebelægning, der med tiden opstår på naturligt gummi og efterfølgende beskytte gummiet.
Indvendigt er støvlen foret med Coil Lining™, som giver god fugttransport og som sikrer det rette klima omkring foden.
For at give maksimal aflastning og retningsstabilitet, er Gateway1 Field Master 18″ 4 mm Side-Zip bygget op omkring en anatomisk perfekt udformet svang af glasfiber med formstøbt og ekstra kraftig mellemsål af stødabsorberende EVA. Ydersålen er Gateway1’s egen tilpas profilerede Field-Sport™, der dels er meget slidstærk og dels meget, meget skridsikker, takket været den ikke alt for hårde gummiblanding.
Den formstøbte fodseng er ligeledes fremstillet af EVA og de to forskellige, udtagelige og velformede indersåler (G1®-Stage1™ og G1®-Stage3™, som man altså selv kan skifte imellem) fuldender sålens eminente opbygning. Nogle meget komfortable indersåler, som i øvrigt bare bliver liggende og ikke skrider op, når du tager støvlen af!
‘Heel kicker’ funktionen gør det nemt og hurtigt at træde støvlen af, hvilket forstærkes af den helt vandtætte YKK® -sidelynlås, som ligeledes gør det muligt at justere skaftet for at sikre den optimale pasform – også hvis man har tykke bukser på nede i støvlerne.
En super gennemført gummistøvle til de mest krævende brugere!









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.