Denne populære og ekstremt robuste arbejdskniv tåler dagligdagens hårde slid, er derudover nem at slibe op og er derfor særdeles populær til forskellige former for institutionsbrug.
Denne rustresistente Hultafors Craftmans Knife RFR GH er fremstillet med klinge af 2,5 mm japansk, rustfrit knivstål og hærdet til 57-59 HRC. Klingen er slebet ad flere gange og til sidst finpoleret på en læderskive.
Skede og skæfte er lavet i slagfast polypropylen og skeden kan monteres i såvel bælte som i knappen på arbejdstøjet. Kniven ligger solidt fikseret i skeden, men er nem at frigøre med én hånd.
Der er ingen tvivl om, hvad de fleste håndværkere tænker på, når de hører det svenskklingende navn, Hultafors – og det er tommestokken! Og det er egentlig ikke så overraskende, eftersom tommestokken blev opfundet og introduceret af Hultafors tilbage i 1883, udviklet af Karl-Hilmer Johansson, som på genial vis fik forenet det dengang moderne, metriske system med tommesystemet på ét og samme foldbare måleredskab.
Den dag i dag er tommestokke i forskellige afskygninger og materialer fra Hultafors stadig meget udbredte, og de fleste håndværkere har et eksemplar eller flere i værktøjskassen. Men svenske Hultafors laver heldigvis andet end måleværktøj til håndværkere. De laver også nogle helt fantastiske økser og gedigne arbejdsknive, som vi gennem årene har haft stor glæde af i vore butikker.












Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.