Den spanske knivdesigner, Manuel de la Torre, har for Nieto Knives designet denne endog meget smukke og solide Bosque 145-G, som er en rigtig kvalitetsdolk til både jagt og friluftsliv generelt.
Den 4 mm. tykke og 10 cm. lange drop-point klinge er af rustfrit højkvalitetsstål, nemlig en Böhler N-695, som er et ekstra hårdt kromstål med stor slidstyrke og god korrosionsresistens, når det er hærdet op.
Det smukke skæfte er af granadillatræ, der til selve klingen er fastgjort med tre robuste skruer, og det røde glasfiberindlæg understreger denne fuldtangedolks smukke udtryk.
Der medfølger et stykke rebsnor i matchende farve og en robust læderskede, der kan fastgøres i bæltet.
En virkelig lækker og gennemført dolk med et stort anvendelsesområde!









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.